Befordring af bevægelseshæmmede

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
49759 - Befordring af fysisk handicappede passagerer

Målgruppe: Chauffører der udfører befordring af fysisk handicappede passagerer i bl.a. offentlig servicetrafik (Flekstrafik).

Beskrivelse: Deltageren kan gennem teori om forskellige fysiske handicap:
- Betjene den bevægelseshæmmedes personlige hjælpeudstyr, herunder rollator, kørestol mv. jf. leverandørens vejledning og Branchevejledning udgivet af BAR Transport og en gros.
- Betjene køretøjers specielle udstyr, herunder lift, trappemaskiner og bespændinger mv.
- Anvende korrekt løfte- og bæreteknik under hensyntagen til egne fysiske evner, reglerne derom og uddannelse i disse teknikker.
- Gennemføre en komfortabel personbefordring i køretøj indrettet til befordring af fysisk handicappede passagerer.
Deltageren kan:
- Betjene trappemaskiner med sikkerhed og med både større og mindre passagerer, op og ned ad såvel ligeløbstrapper som drejende trapper samt rundt på repos.
- Betjene hydraulisk lift i køretøjer med passager i kørestol, under hensyn til passagerens sikkerhed og komfort samt egen sikkerhed.
- Foretage fastspænding af kørestole og handicappede, korrekt og professionelt, under hensyn til gældende regler for arbejdets udførelse.
Endelig kan deltageren:
- Kommunikere med den bevægelseshæmmede på en måde, som både tager hensyn til deres specielle fysiske og psykiske situation og under hensyntagen til chaufførens ergonomiske udfordringer.

Fagnummer: 49759 Befordring af fysisk handicappede passagerer Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 268,00 Uden for målgruppe: DKK 2.527,20
48104 - Befordring af sygdoms- og alderssvækkede pas.

Målgruppe: Chauffører der udfører befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer i form af bl.a. offentlig servicetrafik (Flextrafik).

Beskrivelse: Deltageren kan med sin viden om forskellige sygdomme og aldringssvækkelse, under hensyn til passagerernes særlige handicap og fokus på egne arbejdsstillinger, håndtere passagerer på en måde, som tager hensyn til deres specielle fysiske og psykiske situation.
På baggrund af sin viden om særlige passageres behov for supplerende ilt, kan chaufføren befordre denne gruppe passagerer sikkert og professionelt.
Endelig kan deltageren reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af færdselsuheld/ulykke eller sygdom, foretage alarmering og evt. anvende almindeligt forekommende brandslukningsmateriel samt foretage evakuering fra køretøj.

Fagnummer: 48104 Befordring af sygdoms- og alderssvækkede pas. Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 416,00 Uden for målgruppe: DKK 1.813,80
47874 - Introduktion til offentlig servicetrafik

Målgruppe: Målgruppen er chauffører, som ønsker indsigt i regelsættene bag offentlig servicetrafik med henblik på at komme til at udføre dette.

Beskrivelse: Deltageren har kendskab til:
- Lovgrundlaget for trafikselskabers og kommuners virke inden for offentlig servicetrafik
- Krav om egen uddannelse

Deltageren har viden om:
- Regelsættet for offentlig servicetrafik
- Servicekrav
- Trafikstyring
- Ordninger for befordring af borgere med forskellige behov

Deltageren kan agere korrekt som chauffør inden for den offentlige servicetrafik.

Fagnummer: 47874 Introduktion til offentlig servicetrafik Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 208,00 Uden for målgruppe: DKK 789,95