Efter uddannelsen kan deltageren skabe et styringsværktøj, en drejebog, til koordinering af en events forskellige faser, under hensyntagen til viden om logistik, ressourcer og faser. Deltageren kan koordinere en event i forhold til de enkelte faser, der indgår.
Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med administrative opgaver i forbindelse med udvikling, tilrettelæggelse og gennemførelse af arrangementer, oplevelser og event.
Beskrivelse:
Deltageren kan opbygge en drejebog for en event for herigennem bedre at kunne koordinere alle aktiviteter på baggrund af kendskab til eventens forskellige faser og elementer:
Organisationsplanlægning, herunder bemanding
Overordnet tidsplan for eventen
Identifikation og beskrivelse af delopgaver i forbindelse med eventen
Milepæle/opgaveliste
Nedsættelse af arbejdsgrupper
Tids- og ressourceplanlægning for den enkelte delopgave
Drejebog for selve eventen
Informations- og kommunikationsstyring
Identifikation af samarbejdspartnere og underleverandører, herunder koordination
Forvaltning af myndighedsrelationer og øvrige berørte parter, f.eks. med henblik på sikkerhed, brand, støj og hygiejne.