FVU Digital

Om FVU Digital

FVU digital er for dig, der gerne vil styrke dine kompetencer i basale IT værktøjer og programmer, samt IT du bruger i dit job.
Fagets indhold tilpasses til den enkelte og skræddersyes, så det indeholder netop de programmer og værktøjer, du bruger i dit job.


FVU digital findes på tre niveauer. Du undervises på det niveau, der passer til dig.
Niveauerne hænger ikke sammen, og du behøver ikke tage dem alle.

  1. På niveau 1 starter vi helt fra bunden, og du får en solid introduktion til de mest basale funktioner og programmer.

  2. Niveau 2 udbygger dine evner i og din viden om de mest almindelige programmer/funktioner og de IT redskaber, du bruger i dit arbejde.

  3. Niveau 3 skærper dine evner yderligere og opbygger rutine i din brug af IT, så du kan arbejde mere effektivt og fleksibelt med dine IT værktøjer.

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.

Kursusinformation

Indhold

FVU digital hjælper dig til at blive bedre til IT, du skal bruge i dit job. Undervisningens indhold kan varieres og tilpasses til netop det, du bruger i dit job og dit niveau.

Det vil sige, at din underviser udformer et undervisningsforløb, som passer til netop dig, det du allerede kan og det, du ønsker at lære.

Et undervisningsforløb kunne fx dække emner som:

  • Søgning på nettet - søgeteknikker
  • Brug af medier - fx video og billeder
  • Dataudtræk og behandling af data
  • E-mail, sms og andre kommunikationsformer
  • Digitale hjælpemidler
  • Personlige indstillinger på PC, tablet eller telefon


Hvem er FVU Digital relevant for?

FVU Digital er for dig, der er nybegynder, let øvet eller øvet i de mest almindelige IT programmer og funktioner og gerne vil blive i stand til at bruge IT smartere og mere effektivt i dit arbejde.



ra_pixel_797091_unsplash

Adgangskrav

Du skal være i job for at kunne deltage i FVU Digital.

Du kan kun tilmeldes FVU Digital, hvis du vurderes at være indenfor målgruppen. Dette afgøres gennem en samtale med VUC's vejleder/konsulent.



Tilrettelæggelsesformer

Forløb med FVU digital kan planlægges fleksibelt. Et hold kan bestå af enkeltindivider, eller der kan formes hele hold med ansatte fra en virksomhed.

Uddannelsestid: 20 - 30 timer pr. trin.
Forløbet kan afvikles som et intensivt forløb eller over længere tid med fx én ugentlig undervisningsgang.



Økonomi

Det er gratis at deltage i FVU Digital, når du er visiteret til det. VUC forestår visitationen inden tilmelding.

Der er mulighed for løntabsgodtgørelse i form af SVU.



Tilmelding

VUC Holstebro-Lemvig-Struer: ring til os på 9627 5800 eller book en tid på www.holstebro-vuc.dk/book

Herning HF & VUC: book en tid på  www.herninghfogvuc.dk/tidsbestilling/

Skive-Viborg HF&VUC: book en tid på www.vucskive-viborg.dk/vejledning/book-tid-hos-en-studievejleder/

Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern: www.ucrs.dk/efteruddannelse/vuc/fvu/

Vores underviser siger
Anne-Marie Rønn
Jeg understreger altid, at der ingen dumme spørgsmål er - men vi griner nu alligevel meget i timerne for der er mange aha-oplevelser.

Det er skønt, når kursisterne flytter sig. Og der sker virkelig noget på FVU Digital.
Det kan være ganske små tricks og ny viden, der kan give markante ændringer i deltagernes hverdag - arbejdet kan blive lettet markant, når nye muligheder bliver taget i brug.

Jeg elsker især, når jeg får spørgsmål, jeg heller ikke lige kan svare på her og nu.
Så kan vi sammen finde en måde at løse problemet på - det lærer alle virkelig noget af. Det giver en tryghed i at prøve sig frem, og det er vigtigt".