Jeg bruger min HF-eksamen i min erhvervsuddannelse

I sin tid, da sabbatårene blev hverdagsagtige, stod valget mellem at blive renovationschauffør eller tage en uddannelse og blive faglært. Johan så det fornuftige i at blive faglært, for på den måde at sikre sig og give sig selv gode kort på hånden, også til evt. at videreuddanne sig i fremtiden. Johan kommer på den måde med i statistikken over unge med en gymnasial uddannelse, som tager en erhvervsuddannelse efterfølgende.
 I projektet i Ringkøbing-Skjern Kommune, har man i 2022 lavet en kvalitativ analyse omhandlende lokale sabbatister på 3.-5. sabbatår. Her ligger kommunen med 28% på samme niveau som regionsgennemsnittet for andelen af ufaglærte studenter, der tager mere end 2 sabbatår.
 
Nu er Johan færdigudlært og har efterfølgende fået ’løs’ kontrakt hos Højgaards.
 ’Jeg vil gerne gøre brug af Johans viden og arbejdskraft, og i øjeblikket har vi nogle opgaver, som passer til ham. Men jeg ved også at Johan gerne vil noget andet, og har brug for at se mere af verden, derfor ønsker jeg heller ikke at binde ham til stedet her’, siger Karen Hastrup og fortsætter: ’ Ligesom jeg jo også har en vision om at uddanne mennesker. Og derfor gerne vil have en ny lærling. Gerne en med Johans profil. Altså en med en gymnasial ungdomsuddannelse der ønsker at blive faglært.’
 
Planen er at han vil søge off shore. ’Det passer godt ind i vores liv. Det er ofte arbejde i to uger, og hjemme i to uger, hvilket betyder at vi har mulighed for at rejse sammen, når jeg er på land.
 
’Jeg har virkelig været glad for uddannelsen som montageoperatør, og har også kunnet bruge min HF-uddannelse, som har givet mig et andet startniveau. Og jeg har i særdeleshed kunnet bruge den undervejs. Der er ingen tvivl om, at det at tage en erhvervsuddannelse har været en god beslutning for mig. Nu fortsætter rejsen herfra!’, siger han.