Dyk ned i den ædle kunst at imitere eksklusive træsorter! På dette kursus lærer du at udføre og renovere træimitationer af Teak, Valnød og Valnødderod med fokus på farvetilberedning, bundbehandling, lasering og overfladebehandling. Du får indsigt i materialernes egenskaber og lærer at vurdere, hvornår træimitation er den rette løsning. Kurset lægger vægt på miljøhensyn, arbejdsmiljø og grøn omstilling - herunder affaldssortering og brug af EPD'er.
Målgruppe: Kurset henvender sig primært til medarbejdere med brancheerfaring.
Beskrivelse:
I forbindelse med maletekniske renoveringsopgaver kan deltageren:
Udføre og renovere træimitationer af Teak, Valnød og Valnødderod.
Vurdere og vejlede om, hvorvidt der i den konkrete opgave skal benyttes træimitation - og i givet fald hvilken.
Tilberede relevante farver til bund, imitation og overflade af Teak, Valnød og Valnødderod og benytte disse materialer til bundbehandling, ådring, lasering og overfladebehandling af, ud fra viden om bindemidlers, pigmenters og fyldstoffers egenskaber.
Udføre arbejdet efter gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning samt anvende anbefalede og lovpligtige hjælpe- og værnemidler.
Anvende god praksis for grøn omstilling inden for arbejdsområdet, herunder affaldssortering og brug af EPD'er på de valgte materialer.