Ansættelse på byggepladsen

Kort fortalt

Få styr på reglerne for ansættelse og arbejde på danske byggepladser. Kurset giver indsigt i overenskomster, ansættelsesvilkår, rettigheder og pligter samt regler for opholds- og arbejdstilladelse. Du lærer også om den danske model og samarbejde på en mangfoldig arbejdsplads. Et praktisk kursus for medarbejdere, der ønsker et sikkert grundlag for at arbejde i bygge- og anlægsbranchen.

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
24249 - Ansættelse på byggepladsen

Målgruppe: Kurset henvender sig til medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen, særligt nyansatte og medarbejdere med begrænset kendskab til danske ansættelsesvilkår, arbejdsmarkedets regler og samarbejdsformer på byggepladsen.

Beskrivelse: Deltageren kan:
Anvende viden om danske og fælleseuropæiske regler for opholds- og arbejdstilladelser, og tilsvarende regler for Norden og tredjelande.
Udføre arbejdsopgaver efter de grundlæggende regler og vilkår for ansættelse i bygge- og anlægsbranchen, herunder overenskomster, kontrakter og rettigheder.
Arbejde efter principper i den danske model og arbejdsmarkedets parter samt deres rolle i reguleringen af ansættelsesforhold.
Navigere i regler om løn, arbejdstid, ferie, sygdom og opsigelse i henhold til gældende overenskomst og lovgivning.
Udføre arbejdsopgaver med forståelse for arbejdsgiverens og arbejdstagerens pligter og rettigheder, herunder arbejdsmiljøkrav og sikkerhedsbestemmelser.
Identificere muligheder og regler for forskellige ansættelsesformer, fx fastansættelse, tidsbegrænset ansættelse og vikararbejde.
Handle korrekt i forhold til konflikter og uenigheder om ansættelsesvilkår, herunder kendskab til klage- og forhandlingsveje.
Kommunikere og samarbejde med andre aktører og ansatte, på byggepladsen, uanset køn, etnisk oprindelse, religion og seksuel orientering, via en anerkendende adfærd og på et imødekommende niveau.

Fagnummer: 24249 Ansættelse på byggepladsen Varighed 1 dag