Elsikkerhedsloven og spænding

Hold

19-11-2025
Elsikkerhedsloven og spænding
Herningsholm - 110
2 dage Daghold
Info om fag
48567 - Arbejde på eller nær spænding - ajourf. & 1.hjælp

Målgruppe: Uddannelsen retter sig mod personer med en elektrikeruddannelse eller lignende kompetencer, der i deres job har brug for at arbejde på installationer under spænding. Gennemgangen af teorien er ajourførende, så det forudsættes, at man har gennemført "Arbejde på eller nær spænding - introduktion" eller har tilsvarende kompetencer.

Beskrivelse: Deltageren
har kendskab til regler og retningslinjer i Bekendtgørelsen om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer, bek. 1082 (Installationsbekendtgørelsen).
har kendskab til European Standard, Drift af elektriske installationer og elektriske anlæg (DS/EN 50110-1) vedrørende arbejde på elektriske installationer og anlæg.
kan anvende denne viden til at arbejde sikkert på elektriske installationer og anlæg (lavspænding og ekstra lav spænding (ELV)) samt vurdere risiko for stød og forbrænding, herunder også kortslutningsniveau.
kan vælge værnemidler, måleinstrumenter og værktøjer, der er egnede til at udføre arbejde på spændingsførende elektriske installationer og anlæg (lavspænding og ELV).
kan udføre livreddende førstehjælp samt førstehjælp ved forbrændinger i relation til DS/EN 50110-1.
har kendskab til brandbekæmpelse ved brand i elektriske installationer i relation til DS/EN 50110-1.

Fagnummer: 48567 Arbejde på eller nær spænding - ajourf. & 1.hjælp Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 214,00 Uden for målgruppe: DKK 1.063,65
48391 - Elsikkerhedsloven, relevante love og standarder

Målgruppe: Uddannelsen retter sig mod faglærte elektrikere eller personer med tilsvarende kompetencer, der i deres job har brug for kompetencer i anvendelse af Elsikkerhedsloven og de tilhørende relevante bekendtgørelser og standarder.

Beskrivelse: Deltageren opnår viden om struktur og indhold i gældende elsikkerhedslov, bekendtgørelser og standarder herunder kendskab til regler for udførelse og dimensionering af el-installationer. Deltageren opnår især kendskab til Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer, og dertil hørende standarder. Deltageren kan på den baggrund overholde gældende lovgivning ved udførelse af el-installationer.
Deltageren kan desuden identificere behov for, samt lægge en plan for, kvalitetssikring og dokumentation i henhold til de gældende bekendtgørelser og standarder.

Fagnummer: 48391 Elsikkerhedsloven, relevante love og standarder Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 214,00 Uden for målgruppe: DKK 928,80