Grundlæggende lagerforløb med truck

Hold

12-05-2026
Grundlæggende lagerforløb med truck
UCH, Bastrupgårdvej 5, Holstebro
30 dage Daghold
Info om fag
47592 - Gaffeltruck certifikatkursus B, 7 dage

Målgruppe: Deltagerne skal være fyldt 18 år og kunne fremvise enten et gyldigt kørekort eller en tilfredsstillende lægeattest (Sundhedsstyrelsens blanket til helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort).

Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemført uddannelse føre og betjene forskellige typer gaffeltrucks (eldrevne og gas-/dieseldrevne), og en selvkørende gaffelstabler, med forskellig opbygning og udstyr efter gældende sikkerhedsbestemmelser ved transport af varierede godstyper, på ramper, i reolgange, snævre rum og lagerhaller i overensstemmelse med færdselslovens krav.
Deltageren kan:
Foretage korrekt stuvning, optagning og afsætning af forskelligt gods i forskellige højder i forskellige reoltyper i container og på lad, samt udføre blokstabling – herunder vælge egnet løfteudstyr og lastbærer.
Udføre de eftersyn, som gaffeltruckføreren er ansvarlig for, og har viden om hvor ofte gaffeltrucken skal efterses og vedligeholdes.
Anvende leverandørens brugsanvisning i det daglige arbejde med gaffeltruck i forhold til at opnå det nødvendige kendskab til den/de konkrete maskine(r), der anvendes.
Anvende sin viden om risici forbundet med at arbejde med gaffeltrucks og gaffelstablere, herunder gaffeltruckens/gaffelstablerens opbygning og sikkerhedsanordninger samt den beregnede anvendelse og anvendelsesbegrænsninger af de forskellige trucktyper.
Aflæse forskellige typer belastningsdiagrammer på en sikker og forsvarlig måde, herunder vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering samt vide om byrden ligger stabilt, inden der løftes.
Arbejde aktivt med eget arbejdsmiljø/ergonomi, elementær brandbekæmpelse og førstehjælp i forbindelse med at føre og betjene gaffeltrucks og gaffelstablere.

Uddannelsen indeholder de emner, der er nødvendige for at deltagerne kan tilegne sig de kvalifikationer, som kræves i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser for at føre og betjene gaffeltrucks og gaffelstablere. Uddannelsen omfatter tillige certifikatprøven, der aflægges i henhold nævnte bekendtgørelse som fastlagt i censorvejledningen for denne certifikattype.

Fagnummer: 47592 Gaffeltruck certifikatkursus B, 7 dage Varighed 7 dage AMU-pris: DKK 1.498,00 Uden for målgruppe: DKK 6.942,20
46493 - Konflikthåndtering

Målgruppe: Medarbejdere, der ønsker at kunne håndtere og nedtrappe konflikter i forbindelse med jobudøvelsen.

Beskrivelse: I forbindelse med jobudøvelsen kan deltageren afværge konflikt- og voldstruende situationer på en faglig, sikkerhedsmæssig og professionel måde, kan skelne mellem effektiv og ineffektiv kommunikation og kan, ved sin personlige fremtræden og adfærd, være med til at afværge, nedtrappe og forebygge uhensigtsmæssige konflikter.

Er desuden opmærksom på stresssymptomer, og at uhensigtsmæssig stress har en skadelig indflydelse på helbredet, samt opmærksom på reaktioner hos mennesker efter ubehagelige oplevelser, fx trusler og overfald.

Fagnummer: 46493 Konflikthåndtering Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 642,00 Uden for målgruppe: DKK 2.266,40
45074 - Lagerindretning og lagerarbejde

Målgruppe: Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.

Beskrivelse: Deltageren kan medvirke til en optimal og rationel indretning af lageret, herunder reolplacering, transport og køregange.
Deltageren kan udføre:
- emballering og mærkning af gods
- plukning, pakning og forsendelse af varer/gods
Deltageren kan anvende relevante tekniske hjælpemidler til at emballere og klargøre varer til forsendelse.
Deltageren kan anvende sit kendskab til:
- lagerfunktion
- arbejdsmiljø og sikkerhed
- kapacitetsudnyttelse og
- varesortiment

Fagnummer: 45074 Lagerindretning og lagerarbejde Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 642,00 Uden for målgruppe: DKK 2.482,40
47894 - Lagerstyring med it - grundlæggende funktioner

Målgruppe: Personer der er beskæftiget, eller ønsker beskæftigelse, inden for lager og logistik.

Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemført uddannelse anvende et professionelt it-lagerstyringssystem til løsning af relevante arbejdsopgaver på lageret, hvor der indgår anvendelse af håndterminaler og stregkoder.

Deltageren får kendskab:
• Almindelige udtryk og betingelser i en ordrecyklus
• Rekvisition og tilbud
• Købsordre og salgsordrer, herunder restordrebehandling
• Oprettelse af kreditorer, debitorer, varer og virksomhedsoplysninger
• Optælling og placering af varer
• Justering af vareantal i varekladder
• Registrering af varetilgang - modtag og læg på lager
• Registrering af vareafgang - pluk og levering
• Praktisk at plukke og afsende ordrer
• Praktisk at modtage og lægge varer på plads
• Praktisk at foretage en optælling
• Forskellige stregkodetyper og anvendelsen i logistikkæden
• Opbygningen af GTIN 13 og GTIN 8
• Bogføring og udskrivning af dokumenter og genudskrivning af allerede bogførte dokumenter
• Søgefunktioner

Fagnummer: 47894 Lagerstyring med it - grundlæggende funktioner Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 1.070,00 Uden for målgruppe: DKK 3.604,00
45097 - Logistik og samarbejde

Målgruppe: Medarbejdere beskæftiget inden for lager og logistik.

Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemført uddannelse, anvende:
- Teorier om logistik, til at detage i det praktiske samarbejde i virksomhedens samlede logistikkæde.
Deltageren kan identificere:
- Relevante problemstillinger i forhold til vare-, økonomi- og informationsstrømme inden for eget arbejdsområde.
Deltageren kan:
- I samarbejde med andre, udforme forslag til løsning af de opståede problemer ud fra en helhedsvurdering og under hensyn til de valgte styringsprincipper, herunder LEAN.

Fagnummer: 45097 Logistik og samarbejde Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 1.070,00 Uden for målgruppe: DKK 3.604,00
20985 - Manuel lagerstyring

Målgruppe: Medarbejdere inden for lagerbranchen.

Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemført uddannelse, selvstændigt og i samarbejde med andre, udføre almindeligt forekommende arbejdsopgaver i forbindelse med lagerstyring.

Deltageren kan:
- Anvende almindelige udtryk og begreber indenfor lagerstyring
- Håndtere lagerets papirrutiner
- Arbejde med forskellige lagertyper og lagerstyringsformer
- Foretage optimal vareplacering
- Oprette varenummersystemer
- Oprette lokationssystemer
- Modtage, kontrollere og registrere varer samt lægge varer på lager
- Plukke og afsende varer
- Pakke og emballere ordrer
- Registrere og tage handling på genbestillingspunkt og sikkerhedslager
- Udføre status og lageroptælling

Fagnummer: 20985 Manuel lagerstyring Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 428,00 Uden for målgruppe: DKK 1.597,60
46946 - Opbevaring og forsendelse af farligt gods

Målgruppe: Personer inden for lagerområdet som arbejder med forsendelse af farligt gods.

Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemført uddannelse håndtere, placere og plukke farligt gods på lagre og terminaler. Deltageren kan endvidere emballere, stuve og klargøre gods til forsendelse - herunder afmærke godset og udfylde transportdokumenter. Arbejdet udføres efter relevante nationale og internationale bestemmelser samt i henhold til angivelser i leverandørvejledninger og sikkerhedskort. Deltageren kan ligeledes identificere særlige risici i forbindelse med transport af eksplosive stoffer og genstande, samt i tilfælde af uheld eller ulykke udføre elementær førstehjælp til tilskadekomne, som har været udsat for forgiftninger, ætsninger og forbrændinger.
Uddannelsen giver normalt ikke fritagelse for specifikke uddannelseskrav angivet i ADR, RID, IMDG, ICAO og IATA regelsæt.
Deltageren kan arbejde med og bestå prøve i:
leverandørvejledninger og skriftlige anvisninger om håndtering af farligt gods.
De forskellige regelsæt for håndtering af farligt gods.
Regelsæt for emballering iht. gældende regler på området, herunder også internationale konventioner.
Korrekt afmærkning af farligt gods.
Særlige risici i forhold til håndtering af farligt gods.
Håndtering af ulykker og uheld.
Andet, herunder transportdokumenter, fagtermer, krav til farligt gods uddannelser og hvem er ansvarlig for farligt gods.

Fagnummer: 46946 Opbevaring og forsendelse af farligt gods Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 1.070,00 Uden for målgruppe: DKK 3.604,00