Efter kurset kan du anvende dit kendskab til ledelse af kulturelle forskelle og deres indvirkning på samarbejdet på en arbejdsplads. Du kan håndtere og lede kulturel diversitet med henblik på at skabe et inkluderende arbejdsmiljø præget af tillid og gensidig forståelse.
Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte ledere og medarbejdere, der arbejder med eller ønsker at arbejde med ledelse af kulturel diversitet.
Beskrivelse:
Deltageren kan anvende sit kendskab til kulturelle forskelle og deres indvirkning på samarbejdet på en arbejdsplads, fx i forhold til forskelle i opfattelser af ledelsesstile, hierarki, arbejds- og samarbejdsstile, normer og værdier på en arbejdsplads.
Deltageren kan skabe et inkluderende arbejdsmiljø præget af gensidig tillid og forståelse på baggrund af øget bevidsthed om egne kulturelle antagelser og blinde vinkler og eget ansvar som rollemodel.
Deltageren kan kommunikere hensigtsmæssigt i et multikulturelt samarbejde med fokus på tydelighed og forståelsesafklaring, og således at konflikter og misforståelser af kulturel karakter forebygges og håndteres konstruktivt.
Deltageren kan lede en multikulturel medarbejdergruppe, således at samarbejde, læring og trivsel fremmes.