Påføring af indfarvede spartelprodukter

Kort fortalt

På kurset er der fokus på forskellige former og udgaver af indfarvede spartel produkter, hvordan disse påføres og efterbehandles. Der er også fokus grøn omstilling indenfor arbejdsområdet, herunder affaldssortering og brug af EPD'er på de valgte materialer.

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
21715 - Påføring af indfarvede spartelprodukter

Målgruppe: Kurset henvender sig primært til medarbejdere med brancheerfaring.

Beskrivelse: Deltageren får kendskab til og kan anvende:
forskellige former/ udgaver af indfarvede spartel produkter.
korrekte arbejdsteknikker og værktøjer til påføring af forskellige former/ udgaver af indfarvede spartel produkter.
forskellige former/ udgaver af efterbehandling f.eks. voks og klar lak.

Deltageren kan:
foretage en korrekt behandlingsopbygning fra den givne bund til den færdige overflade samt vedligeholde den færdige overflade.
udføre arbejdet efter gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning samt anvende anbefalede og lovpligtige hjælpe- og værnemidler.
anvende god praksis for grøn omstilling indenfor arbejdsområdet, herunder affaldssortering og brug af EPD'er på de valgte materialer.

Fagnummer: 21715 Påføring af indfarvede spartelprodukter Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 416,00 Uden for målgruppe: DKK 2.070,60