På kurset lærer du om smeltning af aluminiumslegeringer. Du lærer at betjene og vedligeholde digler og ovne. Efter kurset kan du foretage smeltning, smeltebehandling, renseprocedure og håndtere restprodukter.
Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod ufaglærte og faglærte, som arbejder eller ønsker at arbejde i støberivirksomheder.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
* på baggrund af smelteanalysen foretage korrektion af legeringer
* sikkerheds- og miljømæssigt korrekt medvirke ved smeltning af aluminiumslegeringer i smelteovn
* betjene og vedligeholde digle og smelteovne
* foretage smeltning og smeltebehandling
* håndtere restprodukter fra støberiprocessen
* udføre korrekt forædling af metallet ved brug af tilsatsmaterialer
* gennemføre renseprocedurer, såsom flussbehandling og afgasning