I uddannelsen får deltagerne viden om udvalgte maskindele på landbrugsmaskiner eller tekniske delkomponenter i staldteknik, herunder viden om delenes opbygning og funktion. Deltagerne får desuden viden om justering og vedligeholdelse af disse maskindele. Endelig får deltagerne kendskab til de sikkerhedsmæssige aspekter ved betjeningen og vedligeholdelsen af de udvalgte maskindele.
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, som på landbrug, maskinstationer m.m. er beskæftiget med arbejdsopgaver, hvori der indgår betjening og vedligeholdelse af landbrugsmaskiner og staldteknik.
Beskrivelse:
Deltageren kan betjene, justere og vedligeholde udvalgte komponenter på landbrugsmaskiner og staldteknik, på baggrund af kendskab til opbygningen og funktionsprincipperne for disse komponenter.
Deltageren kan kontrollere og føre tilsyn med, om udvalgte maskinkomponenter på landbrugsmaskiner og staldteknik opfylder gældende sikkerhedsbestemmelser.