Kasper skifter spor

KasperN__rgaard150dpiny

Kasper Nørgaard valgte som 38-årig at tage en erhvervsuddannelse. Hans hjerte banker for godt håndværk og derfor søgte han ind på Snedkeruddannelsen på Skive College.

Tilbage i 2006 blev Kasper færdiguddannet bygningsmaler og gik med den uddannelse videre i familiens fodspor. Hele farens side af familien er bygningsmalere og Kasper har derfor fået malerfaget ind fra barnsben. I 2020 valgte han dog, at nu skulle der ske noget andet. Han oplevede at malerfaget forandrede sig og det hele skulle ske på den halve tid. For Kasper er det vigtigt med fordybelse og ro til at lave en opgave ordentligt, derfor faldt valget på snedker.
Som snedker får du lov til at kræse om tingene. ’Du arbejder virkelig med håndværket og med finish og fordybelse’, fortæller Kasper.

Jeg ramte plet

’Jeg har valgt at uddanne mig til snedker, da jeg finder træets væsen inspirerende og som et produktivt materiale. Det fascinerer mig, at dette materiale kommer fra naturen og kan være nyttigt for os som mennesker på mange måder. Duften, fornemmelsen og hvor det findes, skaber gode, sunde følelser i mig, så at gå den vej, er for mig det helt rigtige. Samtidig gør uddannelsen mig også godt rustet til arbejdsmarkedet.

Jeg har valgt at tage min uddannelse på Skive College, da de som et af de få uddannelsessteder tilbyder uddannelsen international snedker, og jeg er meget stolt over at være blevet optaget. Skive College er et meget eftertragtet sted for snedkeruddannelsen, det har jeg konstateret ud fra samtaler med en del forskellige snedkermestre, da jeg har været rundt for at høre om lærepladser. Jeg er også tidligere uddannet inden for håndværkerfaget og har talt med mange snedkere ude på gulvet, som er enige i dette.

Da Jeg kontaktede Skive College, gik der ikke lang tid før jeg blev inviteret til en samtale. Her blev jeg modtaget af skolens virksomhedskonsulent og projektleder, som begge skabte seriøsitet og tryghed, og igennem vores snak gjorde det klart, at min opfattelse omkring skolen og snedkerfaget var rigtig. Jeg følte med det samme, at jeg havde ramt plet. Da jeg var blevet sat ind i hvad Skive College var for en størrelse, fik jeg en god og grundig rundvisning på skolen. Alt lige fra værkstederne til erhvervskollegiet. Her mødte jeg lærere og elever, som alle var meget venlige, dedikerede og fortalte mig om stedet og deres igangværende projekter.

Jeg går nu på Skive College og jeg begynder så småt at kende skolen, og jeg er meget tilfreds! Her er, som jeg allerede mærkede ved min første samtale, en meget tryg atmosfære og alle er venlige og dygtige. Her er et stort engagement indenfor hver sit felt.
I forhold til snedkeruddannelsen, er værkstedet virkeligt et sted som giver plads til fordybelse og man har et stort udvalg af maskiner samt værksteder til at arbejde med færdiggørelse af projekter/finish. Lærerne er meget professionelle og kompetente. At være skridsikker rent pædagogisk imens rundsaven raser afsted, er virkeligt imponerende og inspirerende at se læreren bevæge sig i.

Fra Århus til Skive og videre ud i verden

Kaspers fascination for træ er kun blevet større, efter han er begyndt på uddannelsen i Skive. Her får han materialekendskab, både til de sorter vi har i Danmark, mens han muligvis er nødt til at tage en tur til udlandet for at arbejde i Teak og andre træsorter, vi ikke har herhjemme. Men det var også noget af det, der virkelig tændte ham i forhold til at søge uddannelsen som snedker i Skive.
Skive udbyder en international overbygning på uddannelsen og det kan være med til at skabe større jobmuligheder efter uddannelse.
Kasper flyttede fra Århus til Skive, hvor han bor på kollegiet i Skive, mens han tager sin uddannelse.
Han er en af de ældste på kollegiet, men han føler sig ikke malplaceret. ’Det er klart jeg kan mærke, jeg er lidt ældre end de andre, men folk er nu skidesøde. Skive har meget at byde på, så der er også noget at give sig til som ældre studerende,’ siger han.
Når man spørger ind til, hvor han ser sig selv om fem år, svarer han: ’ Jeg ser mig selv som skidedygtig snedker i et velfungerende firma i DK, hvor jeg måske kan fungere på et internationalt plan. Har de filialer i udlandet, så er det mig de sender ud.’
Tankerne om at blive selvstændig ligger ham nu heller ikke fjernt og så har han jo sin maleruddannelse oveni hatten, så måske sammen med en maler.

Jeg kan kun anbefale at tage en uddannelse, selv om du er blevet lidt ældre end den gængse elev, slutter Kasper.

Er du også klar til noget nyt?

Fra ufaglært til faglært

Ole fik noget at tænke over

Ole Scherlund Jakobsen har i mange år arbejdet som ufaglært i diverse branche...

Læs mere

Glenni fik faglig stolthed

38-årige Glenni Andersen havde arbejdet som rengøringsassistent i 14 år, da hun...

Læs mere

Vi er da pivstolte

16 rengøringsansatte fra Herning kommune har taget en uddannelse til rengørings...

Læs mere

Kasper skifter spor

Kasper Nørgaard valgte som 38-årig at tage en erhvervsuddannelse. Hans hjerte...

Læs mere

Glenn udlever sin drøm om et nyt arbejdsliv

Glenn Boserup Møller har valgt i en moden alder at tage en ny uddannelse, der...

Læs mere

Fra vildmarksguide til montageoperatør

En uddannelse, der kun tog to år, og som efterfølgende kunne få hans drømme for...

Læs mere

Robert ville være faglært

Robert fik hjælp til at finde vej til at blive faglært

Læs mere

Elo fik nye drømme for fremtiden

Elo gik fra ufaglært, til fyret, til voksenlærling og nye drømme om fremtiden.

Læs mere

Jackie går tjener til smed

Jackie ønskede at skabe noget med sine hænder, og valgte som 30 årig at gå nye ...

Læs mere