Glenn udlever sin drøm om et nyt arbejdsliv

Glenn_smal(1)

Glenn Boserup Møller har valgt i en moden alder at tage en ny uddannelse, der kan give ham et helt nyt arbejdsliv. Han er 48 år, fra København og har hele sit voksenliv arbejdet indenfor VVS branchen – indtil nu.

– Jeg drømte om at følge min interesse, hvis det var muligt, og nu har jeg taget springet, fortæller Glenn. Han har længe interesseret sig for teknik og elektronik og synes, at det kunne være spændende at gå den vej. Da han faldt over en elektrikeruddannelse med fokus på grøn energi, valgte han at tage hele vejen til Skive for at tage uddannelsen på Skive College.
– Det er vigtigt for mig at få et godt job med spændende opgaver, og ved at arbejde med solceller og vindmøller føler jeg, at jeg kan være med til at gøre en forskel. Det er personligt meget vigtigt for mig, fortæller Glenn.

En fælles beslutning og en investering i fremtiden

Beslutningen om at tage en ny uddannelse blev truffet sammen med familien. Glenn er væk fra sin samlever og søn på 11 år fra søndag aften til fredag sidst på eftermiddagen, hvor han bor på kollegiet.
- Jeg tror, at det er meget vigtigt at snakke med familien om det, både i forhold til den tid, du skal bruge, men også så der er enighed om, at økonomien er stram i en periode. Men jeg ser det helt klart som en investering. Hvis man ser på det på den lange bane, så vil der ingen udgifter være forbundet med det, forklarer Glenn.
- Min familie har været forstående for, at jeg gerne vil herover og dygtiggøre mig, fortæller Glenn. Han synes også, at det et godt signal at sende til sine børn, at man kan blive dygtigere, selv om man er voksen. – Mavesure gamle mænd er der nok af, og jeg vil gerne vise, at jeg kan blive ved med at udvikle mig.

Ny viden og nye kammerater

Glenn havde glædet sig til at skulle i gang med en ny uddannelse. – Jeg spekulerede dog på, om jeg var blevet for langsom i hovedet, men når jeg oplever, at de unge er hurtigere end mig, har jeg til gengæld en hel masse erfaring, som jeg kan bruge i stedet for, og så står vi lige igen, siger Glenn og griner.
- Jeg er overrasket over, hvor meget socialt der er, selv om der er stor aldersforskel. Vi accepterer hinanden og så synes jeg, at vores forskelligheder er et plus, for så bliver det ikke så kedeligt. Jeg føler også, at jeg er et godt sted i livet, hvor jeg har styr på mit liv og min familiesituation, fortæller Glenn.
Glenn fortæller, at han er overrasket over faciliteterne både på skolen og erhvervskollegiet. – Ugen går rasende hurtigt med både det faglige og de sociale aktiviteter, så der er ikke tid til at kede sig, selv om jeg er langt væk hjemmefra. Undervisningen er meget målrettet og fokuserer på det, vi har brug for at lære, hvilket jeg synes, er positivt.

Gode råd til at tage springet

Da Glenn bliver spurgt, om han har nogle gode råd til andre som overvejer det samme, siger han: - Bare spring ud i det. Gå efter det, du brænder for – er du for eksempel engang kommet forbi noget, som var spændende, så vend tilbage til det og se, hvordan du kan gøre noget mere ved det. Og så sørg for at få det planlagt, så både økonomien og familiens opbakning er på plads, afslutter Glenn. 

Er du også klar til noget nyt?

Fra ufaglært til faglært

Ole fik noget at tænke over

Ole Scherlund Jakobsen har i mange år arbejdet som ufaglært i diverse branche...

Læs mere

Glenni fik faglig stolthed

38-årige Glenni Andersen havde arbejdet som rengøringsassistent i 14 år, da hun...

Læs mere

Vi er da pivstolte

16 rengøringsansatte fra Herning kommune har taget en uddannelse til rengørings...

Læs mere

Kasper skifter spor

Kasper Nørgaard valgte som 38-årig at tage en erhvervsuddannelse. Hans hjerte...

Læs mere

Glenn udlever sin drøm om et nyt arbejdsliv

Glenn Boserup Møller har valgt i en moden alder at tage en ny uddannelse, der...

Læs mere

Fra vildmarksguide til montageoperatør

En uddannelse, der kun tog to år, og som efterfølgende kunne få hans drømme for...

Læs mere

Robert ville være faglært

Robert fik hjælp til at finde vej til at blive faglært

Læs mere

Elo fik nye drømme for fremtiden

Elo gik fra ufaglært, til fyret, til voksenlærling og nye drømme om fremtiden.

Læs mere

Jackie går tjener til smed

Jackie ønskede at skabe noget med sine hænder, og valgte som 30 årig at gå nye ...

Læs mere